Den konstante udfordring med at finde sponsorere kan stresse de fleste og tage modet fra mange. Vi kommer ikke udenom at for de fleste klubber og foreninger er det simpelthen nødvendigt med sponsorere. Det går ikke, rent økonomisk uden dem.
Et enkelt lille forslag til at udnytte den gruppe af sponsorere der helt sikkert gemmer sig i medlemsgruppen kommer herunder. Tanken her er at indynde sig blandt de medlemmer, og medlemmers forældre der allerede ret nemt kan overtales, eller påvirkes. Lysten til at støtte er alt andet lige, meget større når man selv deltager eller ens barn deltager.
Helt konkret:
1.Send en mail 3 gange om året, til alle dine medlemmer, hvor du spørger direkte efter 3 sponsorere.
Vær helt ærlig og forklar situationen, men vær også meget bevidst og konkret omkring hvad du kan tilbyde en sponsor. Slå ikke kun på medlidenhed og deres velvillighed.
Hvad kan du tilbyde en sponsor?
- Synlighed i hallen, på tøjet
- Konkret tilbud til alle medlemmer og deres pårørende
- Det er altid en god ide når man laver de her tilbud, sig ikke kun “vores medlemmer”. Inkluder hele deres berøringsflade, på den måde får alle mere ud af det.
- Medlemmet får rabatten, plus den gode følelse af at være budbringer
- Sponsor kommer længere ud
- Synlighed på hjemmesiden, i alle nyhedsbreve, på Facebook og andre sociale medier
- Tænk utraditionelt
- Spørg sponsor hvad de kunne forestille sig
Hvis du allerede ved HVEM, der kunne være gode som sponsor så skriv det.
Man kan sagtens skrive på en pæn måde, at lige præcis Christians far med tømrerfirmaet ville være oplagt.
Eller Niklas far med computerfirmaet ville passe godt ind i foreningens målgruppe. (E-sport)
I de her nye digitale tider er det også oplagt med online firmaer, webshops etc. De er landsdækkende så man kan sagtens udvide søgningen af sponsorer til også at inkludere webshops fra hele landet. En webshop inden for en niche, der passer lige til jeres forenings virke er jo et oplagt match. Igen, kan du tilbyde en særlig pakke til de her sponsorer:
- En side på jeres hjemmeside, kun dedikeret til dem, hvor de kan skrive hvad de vil, med links til deres produkter. (Det giver også god kærlighed i Google)
- Anprisninger fra medlemmerne på diverse online anmeldelses platforme ala trustpilot og Google
- Evt tilbyd at et antal medlemmer skriver roseende på Facebook
- Indhent samtykke blandt dine medlemmer til at modtage ET nyhedsbrev fra denne sponsor
En onlinebiks lever af at have et godt ry på nettet, så de vil elske denne ekstra opmærksomhed og den ekstra kobling mellem en ægte jordnær analog forening og det digitale.
Alt for mange foreninger overser den oplagte mulighed der ligger i at have et stærkt “brand” både lokalt men også digitalt. Tilbyd det, udnyt det. Især for de foreninger der halter bagud med sponsortiltag, bare send mails afsted. Det værste der kan ske, ved det er, at der måske er et medlem der melder fra på nyhedsbrevet..