Noget af det jeg gennem tiden har hørt oftest om er, at en forening har mistet adgangen til deres domæne, fordi det var registreret til en person, der ikke er i foreningen mere. Konsekvensen af dette kan være (det sker desværre ofte), at du mister din forenings hjemmeside. Den der har adgangen og ejerskabet over domænet, har også muligheden for at slette eller pege domænet til en anden hjemmeside.

Derfor:

  • Sørg for at foreningen har sit eget domæne
  • Det skal være et .dk domæne
  • Sørg for at domænet er registreret til foreningen
  • IKKE til formanden, kassereren eller dennes datters kærestes bedste ven, der er webdesigner efter skole…

Sørg også for at jeres hjemmeside rent faktisk ligger på jeres eget domæne. Det er i dag muligt, at benytte sig af flere forskellige services til at præsentere en hjemmeside, men sørg for at det er jeres eget domæne, ikke noget som dette
https://www.holdsport.net/klub/almind-birgittelyst-idraetsforening eller dette
https://www.bricksite.com/husejerforeningenhorsbred?mobile_ver=0!

Og hvorfor så ikke kan du spørge?

  • Det ser ikke godt ud
  • Det er svært at huske
  • Det er umuligt at sige eller skrive videre

Tjek hvem der ejer dit domæne via www.dk-hostmaster.dk. Her kan du også se hvem der står som ejer med mere af et dansk domæne.

Køb et nyt domæne, der minder om det gamle, eventuelt med bindestreg, så altså hvis foreningens gamle (nu mistede) domæne så sådan her ud: yyyforening.dk. Kan du købe et nyt, der hedder: yyy-forening.dk eller hvad du ellers kan finde på. Køb gerne flere, dem kan man altid bruge, og så er der heller ikke andre, der napper det.

Google finder hurtigt ud af, hvilket domæne det skal vise, når der er kommet indhold på igen.